Om "Vejen for Mig"

I den forskning, som jeg tilvejebragte i mit Ph.D.-forløb lykkedes jeg med at finde en model for, hvordan vi kan arbejde med livsduelighed. Modellen sammenfatter de seks perspektiver, som fremhæves af de to australske forskere Matthew White og Peggy Kern, nogle af de førende forskere indenfor mental sundhed:

Det filosofiske perspektiv

Positive educations filosofiske perspektiv tager afsæt i Aristoteles antagelser om velvære, trivsel og dyder og omfatter et individuelt såvel som kollektivt aspekt gennem deltagelse som aktiv borger (Cooke & Carr, 2014; Kristjánsson, 2014; Tidmand, 2018b; M. White & Kern, 2018). I en dansk skolekontekst kan vi se det filosofiske perspektiv relateret til skolens dannelsesperspektiv og herunder den stærke tradition i Klafkis kategoriale dannelsesteori (Borgnakke, 2011; Tidmand, 2018b). Hver skole og undervisningsinstitution må tage udgangspunkt i eget værdigrundlag og målsætninger, når disse sættes i lyset af dimensionerne af trivsel og livsduelighed; personlige egenskaber, sociale og kognitive kompetencer (Jensen et al., 2016).

Det psykologiske perspektiv

Det psykologiske perspektiv har at gøre med mental sundhed og har at gøre med det stigende antal af unge, der lider af mental mistrivsel (Andersen & Tidmand, 2014a; Danske Regioner, 2016; Tidmand, 2018a, 2018b; WHO, 2017a, 2017b). Skole og uddannelsesinstitutioner er helt afgørende aktører i børn og unges trivsel og har således mulighed for at gå mod og vende den udvikling (Cefai, 2009; Kern et al., 2015) gennem indsatser og pædagogisk tilgang, der

fremmer elevernes trivsel og livsduelighed. Med afsæt i et styrke- og ressourceperspektiv kan skolen og undervisningsinstitutioner bidrage til, at eleverne lærer sig mestringsstrategier til både læring og livet (Andersen & Tidmand, 2014a; Tidmand, 2018a, 2018b).

Det sociale perspektiv

Det sociale perspektiv handler om den vigtige og afgørende betydning af at indgå som del af et fællesskab (K. A. Allen & Kern, 2017; Baumeister & Leary, 1995); et eller flere fællesskaber ud over det, familien kan tilbyde. Disse relationer har stor indflydelse på børn og unges læring, sociale liv, trivsel og adfærd (K. Allen, Kern, Vella-Brodrick, Hattie, & Waters, 2018; Klinge, 2017). De unge er i dag i højere grad sammen i virtuelle fællesskaber end de er sammen fysisk (Ottosen, 2014; Tidmand, 2019).

Det økonomiske perspektiv

Det Økonomiske perspektiv sætter fokus på det økonomiske potentiale/gevinst, som samfundet går glip af ved ikke at hjælpe borgere i ”udenforskab” (udenfor sociale, arbejdsmæssige og sundhedsmæssige fællesskab)(Bødker & Christensen, 2015). I 2015 kostede det det danske samfund 45,1 mia. kr., at 542.738 borgere var i udenforskab (Ibid); (Tidmand, 2018a). Perspektivet belyser, at investeringer i forebyggende og trivselsfremmende indsatser kan spare samfundet for store udgifter (Cheney, Schlösser, Nash, & Glover, 2014; Tidmand, 2018b; M. White & Kern, 2018).

Det kognitive perspektiv

Det Kognitive perspektiv omhandler udfordringen i at engagere og motivere eleverne.

Engagementet er centralt for følelsen af tilhørsforhold og social adfærd (Cook, Dodge, Gifford, & Schulting, 2017), og det er nøglen til at knække kurven for skolevægring og afbrudte skoleforløb.

Louise Tidmand

Om Louise Tidmand

I 2020 bestod Louise Tidmand sin Ph.D. "Livsduelighed på Skoleskemaet – Hvad, hvorfor og hvordan?" med Odense 10. klasse center og Ungdomscenter Vejle. Louise er fortsat tilknyttet Aarhus Universitet. Louises hovedvejleder var Frans Ørsted Andersen, Ph.D. og lektor ved Center for Grundskoleforskning, Århus Universitet, og bivejleder Hans Henrik Knoop, professor ved Aarhus Universitet.

Louise Tidmand afsluttede med følgeforskningsprojektet ”Positiv psykologi i børnehøjde – skab øget trivsel, selvværd, positivitet og optimal læring” sin Kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi med topkarakter fra Århus Universitet i december 2012. Louise har under udarbejdelsen af sit følgeforskningsprojekt haft forskningsstilknytning til Frans Ørsted Andersen.

I 2002 blev Louise uddannet folkeskolelærer efter i mange år at have været uddannet og arbejdet som erhvervssproglig korrespondent. Både som forælder såvel som i sit daglige arbejde som lærer har hun erfaret, hvordan et bevidst arbejde med glæde gør en stor forskel i forhold til børns selvværd, selvtillid, trivsel og motivation for at lære. Netop denne indsigt har givet hende inspiration til at udvikle sit koncept om Styrkeakademiet. Louise har mere end 15 års undervisningserfaring fra alle trin i Folkeskolen, uddannet til undervisning med specialbørn og DSA-klasser.